Onsdag den 17. december kl. 16.00-18.00 i lok. 4.1.12, Ethnographic Exploratory, CSS.

Kom til Antropologforeningens sidste Monografiske Happy Hour i dette år. Denne gang vil de fire forfattere Ida Wentzel Winther, Charlotte Palludan, Eva Gulløv, som alle tre er lektorer på Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Århus Universitet og Mads Middelboe Rehder, som er ph.D. stipendiat samme sted, præsentere deres nye bog “Hvad er søskende? Praktiske og følsomme forbindelser”.

Program:

16.00-16.05 Velkomst ved Bjarke Oxlund, formand for Antropologforeningen

16.05-16.35 Præsentation af  “Hvad er søskende? Praktiske og følsomme forbindelser” ved Ida Wentzel WintherCharlotte PalludanEva Gulløv & Mads Middelboe Rehder fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Århus Universitet

16.35-17.05 Diskussion af  “Hvad er søskende? Praktiske og følsomme forbindelser” ved Karen Fog Olwig, professor på Institut for Antropologi, Københavns Universitet

17.05-17.20 Pause

17.20-18.00 Diskussionen åbnes for alle

Som altid vil der være snacks, vin, øl og vand. Arrangementet er åbent for alle, og tilmelding er ikke nødvendigt. Vel mødt!

 

Hvis du har lyst til en smagsprøve på arrangementet, så se denne film, som er lavet i forbindelse med bogen “Hvad er søskende? Praktiske og følsomme forbindelser”:

Filmen er en del af et antropologisk forskningsprojekt om søskendeskab i Danmark. Det samlede forskningsmateriale indeholder interview, observationer og filmet feltarbejde med 94 børn og unge fra forskellige slags familier.
I filmen medvirker 30 børn og unge fra 10 søskendekonstellationer. De kan bo sammen med deres søskende eller have søskende fordelt i flere hjem eller på efterskoler. Nogle har søskende som er flyttet hjemmefra.
De deltagende børn og unge fortæller om, hvordan søskenderelationer kan være krævende, træge og besværlige, men også skabe nærhed og give omsorg.
Filmen viser hvordan man kan være søskende på mange måder. Nogle har søskende, andre bliver sat sammen i søskendelignende forhold. Søskende bevæger sig mellem steder og i forhold til hinanden. Vi taler om bevægelige søskendeskaber.