ANTROPOLOGFORENINGEN i DANMARK

Antropologforeningen skal være det centrale faglige og sociale mødested for danske antropologer bredt set

Medlemskab
Antropologforeningen anerkender den historiske tilknytning til Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, og er således særligt orienteret mod kandidater (og studerende) fra dette institut (både generelle kandidater, APCB-kandidater, og MSA-kandidater).

Antropologforeningen ønsker også at udgøre et fagligt mødested for kandidater uddannet ved de øvrige antropologiske uddannelser i Danmark (pt. AU, SDU, og AAU) og vil i de kommende år gøre en ekstra indsats for at række ud mod disse miljøer.

I forhold til samarbejdet med Institut for Antropologi sigter Antropologforeningen i fremtiden mod at varetage en alumne-funktion, således at der findes en (næsten) komplet oversigt over færdige kandidater.

De nuværende kontingentvilkår (som er inklusiv abonnement på Tidsskriftet Antropologi) udgør en barriere for foreningens vækst og muligheder. Hvis det var muligt at have et kontingent på eksempelvis 125 kr. årligt, ville medlemstallet kunne øges betragteligt over meget kort tid. Der skal indledes en dialog med Tidsskriftet om at finde en god løsning for begge parter.

I 2015 fylder antropologien i Danmark 70 år (1945 åbnede faget som en del af nationalmuseet) eller 50 år (faget blev formelt en del af Københavns Universitet). Dette jubilæum skal gøres til genstand for en storstilet fejring, hvor alle danske antropologer skulle ønske at deltage. Dette arrangement kan benyttes som anledningen til at sparke medlemstallet gevaldigt i vejret. Pt. har vi 250 medlemmer, men med ny kontingentstruktur, jubilæumsarrangement og en fungerende arrangementsserie bør dette tal kunne tredobles til 750.

Arrangementstyper
Antropologforeningen har fem arrangementstyper, der alle har post-fixet ”Happy Hour”. Dette hentyder til bestyrelsens ønske om, at alle arrangementer ikke alene skal være af en faglig høj kaliber, men at arrangementerne almindeligvis også skal være placeret i tidsrum, hvor det er muligt for praktiserende antropologer at deltage, og afvikles i en jovial og kollegial stemning, som er med til at gøre AiD til det naturlige faglige mødested.

Antropologforeningen er interesseret i at samarbejde både med institutter, netværk, andre foreninger og studerende om afviklingen af forskellige arrangementer. Fokus er først og fremmest at afholde arrangementer af høj kvalitet med en høj frekvens, og således fremstår grænsedragning i forhold til andre aktører ene og alene som en uhensigtsmæssig spild af tid og energi. Antropologforeningen tilstræber at være det brede hus med højt til loftet, som alle andre tænker som en naturlig medspiller på forskellige tiltag.

Antropologforeningen ønsker at indstifte fem arrangementstyper (ud over årsmødet):
1. Monografisk Happy Hour
2. Teoretisk Happy Hour
3. Praktisk Happy Hour
4. Opportunistisk Happy Hour
5. Polemisk Happy Hour

I serien Monografisk Happy Hour fejres den klassiske antropologiske formidlingsform – monografien. Til trods for bibliometriske index og publikationspres, udgiver danske antropologer heldigvis stadig hele monografier, og i denne serie får de mulighed for at præsentere deres værk for fagfæller efterfulgt af et opponent-oplæg ved en særligt udpeget læser. Arrangementets varighed er to timer [3 arrangementer afholdt].

I serien Teoretisk Happy Hour præsenteres nye paradigmatiske vendinger indenfor antropologisk tænkning. Med afsæt i et populært baggrundstekststykke, præsenterer en eller flere forskere nye indspark fra bestemte felter i den indledende time. Den efterfølgende time tager form af gruppe workshops, hvor deltagerne diskuterer relevansen af det præsenterede, for deres eget arbejde. Den sidste og tredje time forløber med plenum-respons og yderligere debat og diskussion. Arrangementets varighed er tre timer [ingen afholdt endnu – men ”ikke-skepticistisk antropologi”, ”the anthroposcene”, og ”design antropologi” er blevet foreslået].

I serien Praktisk Happy Hour er det blevet de praktiserende antropologers tur til at sætte dagsordenen. Hvordan kommer antropologien til udfoldelse i bestemte praksisfelter, og hvordan kan disse praksisser være med til at redefinere det antropologiske projekt? Arrangementerne kan være emnebestemte – sundhed, integration, business, organisation osv. – eller sektorbestemte – antropologer i kommunen, staten, den private sektor osv.
Arrangementet varer to timer og er afhængig af væsentlige bidrag fra praktiserende antropologer [Ingen afholdt endnu, men ”antropologer i kommunen” er blevet foreslået].

I serien Opportunistisk Happy Hour drager antropologforeningen fordel af at være tæt på begivenhedernes gang. Købehavn oplever i disse år en sand gennemstrømning af internationale forskere, som ofte kan overtales til at levere en gæsteforelæsning eller vise en film i AiD-regi, når de nu alligevel er i København (også benævnt flyvende stegte duer, som man bare skal stikke gaflen i). Alt efter indhold er arrangementet udgjort af en times oplæg ved den tilrejsende gæst efterfulgt af faglig diskussion og udveksling. Så vidt muligt tilknyttes en eller to discussants, så diskussionen får et formaliseret udgangspunkt. Arrangementets varighed er typisk to timer, men varierer alt efter indhold [to arrangementer afholdt - James Der Derian og Annemarie Mol].

I serien Polemisk Happy Hour benytter vi muligheden til at fokusere på presserende samfundsmæssige debatter, der påkalder sig antropologisk viden og kommentarer. Det er ikke hverdag i Danmark (sådan som det eksempelvis er tilfældet i Norge), at antropologer blander sig indgående i den offentlige debat. Imidlertid er mange af tidens heftigt diskuterede emner af helt umiddelbar antropologisk relevans. Hvad end det angår drengeomskæring, integrationsproblematikker, sex-købs-forbud, misbrugsforanstaltninger, velfærdsdiskussioner, religiøse sammenstød, eller den politiske udvikling i bestemte regioner – så er det emner, som antropologer har beskæftiget sig indgående med og burde kunne bidrage til at kaste lys over. For at give arrangementerne en særlig prægnans inviteres oplægsholdere af forskellig observans til en diskussion med en eller flere antropologer, der har en særlig viden på det givne område. Arrangementerne har en varighed af to timer [ingen afholdt endnu].

Kursusvirksomhed
Af den seneste undersøgelse af færdiguddannede kandidater i antropologi fremgår det meget klart, at der er et stort behov for forskellige former for antropologisk efteruddannelse. Særligt efterlyses refresher courses indenfor bestemte områder – sundhed, migration, klima, osv. Antropologforeningen skal ikke som sådan bedrive kursusvirksomhed, men hvis de faste VIP’er på Institut for Antropologi ville være villige til at sammensætte ét-dags pakker indenfor for de områder, der i forvejen er udnævnt som kerneområder, ville disse evt. eksklusivt kunne udbydes til antropologforeningens medlemmer og øge fordelene ved at være medlem af AiD for færdiguddannede, praktiserende antropologer. En indledende dialog kunne påbegyndes med institutleder Helle Samuelsen i løbet af 2014.