Arrangementer 2022

6 articles in category Arrangementer 2022 / Subscribe

Julia Lahme er en kendt stemme i den danske offentlighed. Hun er livsstilsekspert i TV og radio, hun udgiver bøger, hun har sit eget kommunikationsbureau Lahme, hun har startet den socioøkonomiske virksomhed Musali, og så er hun cand.mag i europæisk etnologi.

Antropologforeningen glæder sig over at invitere dig til en eftermiddag i selskab med Julia Lahme, som vil fortælle om sit arbejdsliv – fra trendforskning og fokus på hverdagslivet til hvordan hun bruger etnologien i sit arbejde. Vi vil også tale med Julia Lahme om, hvad etnologi egentlig er for en størrelse, og hvordan man kan bruge etnologien og antropologien til at være en stemme i den offentlige debat.

Du kan være med til at sætte dit præg på samtalen med Julia Lahme, som vil åbne dialogen med et kort oplæg, og herefter vil alle deltagere have mulighed for at byde ind med spørgsmål.

Eventet er åbent for alle og finder sted torsdag d. 12. maj kl. 16.00-18.00 i Etnografisk Eksploratorium (bygning 4, 1. Sal, lokale 12, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K). Antropologforeningen byder på drikkevarer og snacks!

Program:
16:00 – 16:30: Drinks og netværk
16:30 – 17:30: Samtale med Julia Lahme
17:30 – 18:00: Drinks og netværk

Vi ser frem til en eftermiddag i godt selskab!

Facebook-begivenhed: https://fb.me/e/5OaAwRKtn

Antropologforeningen inviterer og indkalder til generalforsamling, hvor vi håber at se mange gamle og nye medlemmer til en samling om året, der er gået, og om visioner og ønsker for foreningen i det kommende år.

Efter to år med online generalforsamlinger har vi set frem til igen at kunne invitere til en fysisk generalforsamling, og det fejrer vi ved at byde på god vin og lækre snacks. Der er også mulighed for at deltage online som tilskuer via Zoom, dog uden at kunne stemme.

Zoomlink: https://ucph-ku.zoom.us/j/8729952755?pwd=YWNTSWQ1cUZRR2grMTVjTzJZSUszUT09

Dagsorden 

Pkt. 1 – Valg af dirigent

Pkt. 2 – Valg af referent

Pkt. 3 – Forpersonens beretning

Pkt. 4 – Årsregnskab

Pkt. 5 – Valg af bestyrelse

Pkt. 6 – Valg af revisor

Pkt. 7 – Fastsættelse af kontingent

Pkt. 8 – Udveksling af idéer og ønsker til arrangementer

Pkt. 9 – Eventuelt

Vel mødt!

OBS! Vær opmærksom på, at vi har ændret lokationen for arrangementet til Center for Sundhed og Samfund (se den fulde adresse nederst i teksten).

Torsdag d. 21. april inviterer Antropologforeningen i samarbejde med Nationalmuseet til Happy Hour og lancering af bogen ‘Collaborative Damage: An Experimental Ethnography of Chinese Globalization’ (2022) af Mikkel Bunkenborg, Morten Nielsen og Morten Axel Pedersen.

Bogen beskæftiger sig med kinesisk globalisering i det 21. århundrede, og tager udgangspunkt i forfatternes feltarbejde om kinesiske infrastrukturer og ressourceudvindingsprojekter i Mozambique og Mongoliet.

Læs mere om bogen her: Collaborative Damage by Mikkel Bunkenborg, Morten Nielsen and Morten Axel Pedersen | Paperback | Cornell University Press

Dagens program:
15:00 Velkomst ved Antropologforeningen
15:10 Præsentation af ‘Collaborative Damage: An Experimental Ethnography of Chinese Globalization’ ved Mikkel Bunkenborg, Lektor i Kinastudier, Københavns Universitet, Morten Nielsen, Forskningsprofessor ved Nationalmuseet og Morten Axel Pedersen, Professor i Antropologi, Københavns Universitet
15:30 Debat: Anne Kirstine Hermann, Journalist og Assistant Professor, Roskilde Universitet og Christian Lund, Professor, Department of Food and Resource Economics, Københavns Universitet
16:30 Snak og snacks

Arrangementet finder sted i bygning 33, 1. sal, lokale 18 på Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K.

Alle er velkomne!

Facebook-begivenhed: https://fb.me/e/lTBn5wpHc

Vi lancerer, præsenterer og fejrer udgivelsen af ‘The Palgrave Handbook of the Anthropology of Technology’ redigeret af Maja Hojer Bruun, Ayo Wahlberg, Rachel Douglas-Jones, Cathrine Hasse, Klaus Lindgaard Hoeyer, Dorthe Brogård Kristensen og Brit Ross Winthereik (2022). 

Program:

16:00-16:05 Velkomst med Antropologforeningen og Etnografisk Eksploratorium
16:05-16:25 Præsentation af bogen ved redaktørerne
16:25-17:00 Diskussion af bogen ved kapitelforfattere og læsere:
Kirsten Hastrup, Københavns Universitet  
Astrid Oberborbeck Andersen, Aalborg Universitet
Morten Axel Petersen, Københavns Universitet
17:00-17:20 Pause
17:20-18:00 Spørgsmål og debat

Facebook-begivenhed: Antropologisk Happy Hour: ‘The Palgrave Handbook of the Anthropology of Technology’ | Facebook

Tirsdag d. 22. februar kl. 15-17 lancerer, præsenterer og fejrer vi to nye antropologiske udgivelser: “Antropologien på arbejde. En grundbog i antropologisk kunnen”, redigeret af Hanne Overgaard Mogensen og Steffen Jöhncke (2021) og “The moral work of anthropology. Ethnographic studies of anthropologists at work”, redigeret af Hanne Overgaard Mogensen og Birgitte Gorm Hansen (2021).

Kom og deltag i debatten om antropologiens vej ind på arbejdsmarkedet, hvori antropologisk kunnen består, og om antropologiens moralske projekt. Hvad er antropologiens styrker og svagheder ift. arbejdsmarkedet uden for den akademiske verden? Hvad kan der gøres for at lette overgangen til arbejdslivet? Hvad skal vi holde fast i og hvad skal vi gøre op med?

Facebook-begivenhed: https://fb.me/e/27K7AbOyV

Antropologforeningen byder i foråret 2022 velkommen til en række happy hours, hvor nye antropologiske udgivelser lanceres og fejres, og hvor bøgerne danner ramme for samvær og samtaler om antropologisk virke i nutidens Danmark og verden.


Kom og mød forfattere, redaktører og fagfæller af forskellig slags. Lyt med og lad dig inspirere, eller læs bøgerne på forhånd og tag dine spørgsmål med. Alle er velkomne og vi glæder os!


Læs mere om de enkelte arrangementer på Antropologforeningens sociale medier eller her på hjemmesiden.