Categories
Afholdte arrangementer 2014-2016

Lancering af Tidsskriftet Antropologis temanumre om Velfærdsstaten

Tirsdag d. 17. maj, kl. 16.00-18.30 i lokale 35.01.44 (bygning 35)
Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K

Antropologforeningen og Tidsskriftet Antropologi inviterer til lancering af det dobbelte temanummer Velfærdsstaten. Ved lanceringen vil redaktørerne sige et par ord om baggrunden for de to temanumre efterfulgt af korte oplæg ved forfatterne Katrine Schepelern Johansen & Julie Rahbæk, Bodil Hedegaard Ludvigsen, Lisanne Wilken, Inger Anneberg &  Nils Bubandt, Thomas Derek Robinson. Derefter vil Ove Kaj Pedersen, som har bidraget med et efterord, holde et oplæg med diskussion, inspiration og forslag til videre forskning, som er udsprunget af hans læsning af de to temanumre. Til sidst vil der være god tid til diskussion mellem oplægsholderne og publikum.

Efter oplæg og diskussion byder Antropologforeningen som altid på forfriskninger. Det vil være muligt at købe temanumrene til en ekstraordinær lanceringspris – ét nummer for 150 kr. Betaling foregår kontant.

Categories
Anbefaling

Antroforestillingen 2016 ved Institut for Antropologi: Antrogeddon

D. 14. – 15. april 2016. Forestillingen starter kl. 20.00, og dørene åbner kl. 19.30.
Chr. Hansen Auditoriet, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K.

Antroforestillingen inviterer til premiere på årets forestilling – Antrogeddon.
Forestillingen tager os tilbage til en imaginær tid, hvor antropologien som fagdisciplin skulle bevise sit værd og fandt sin rette plads i samfundsvidenskaben. I ægte antropologisk stil tager Antrogeddon os med til det vigtigste feltarbejde i antropologiens historie. Forvent det uudforskede og udforsk det uforventede!

Læs mere om forestillingen og billetter på Antroforestillingens facebookside: https://www.facebook.com/antroforestillingen/