Categories 2020-2021

Fokus på (andre) arter inviterer os til at kulegrave, hvad vi ved eller påstår at vide om mennesket, dets klassifikationer og relationer, og forhold til alt det, som i forskellige perioder har ligget uden for det menneskelige. I dette temanummer vil vi derfor kaste lys over nogle af de måder, hvorpå arter indgår i nye sociale relationer.

Arter er i biologien blevet brugt til at referere til afgrænsede grupper af individer, som ligner hinanden på væsentlige punkter og er reproduktivt isolerede (Meyr 1942). I botanikken ordnedes planterne i bestemte grupper, klasser, ordner og arter, og i antropologien har man på samme vis sorteret mennesker i forskellige racer, nationer, klasser og slægter. Temanummeret om arter inviterer til en undersøgelse af, hvordan ideer om arter og taxonomier lever videre i det sociale liv og i politiske konflikter.

Der findes dog ikke en entydig definition af begrebet art. Man kan tale om med-arter, nabo-arter, kammerarter/kammer-arter, bastarder og invasive arter. Vores ærinde er ikke nødvendigvis at udelukke mennesket eller at sætte det i parentes, men at undersøge, hvordan andre arter også muliggør nye måder at være og at blive til på. Begreber om hybrider, cyborgs, bestøvninger og sammenfiltringer kan inspirere til nye tanker om samliv på tværs af forskelle samt udfordre ideer om for eksempel animal og vegetal anderledeshed.

Som Donna Haraway for godt 15 år siden formanede sine læsere, er (andre) arter ikke blot gode at tænke med, men også at leve med (Haraway 2003). De er væsener med, og i nogle tilfælde imod, hvilke vi lever vores liv. Dette bringer en hel serie af etiske dilemmaer i spil: Hvordan udvider man på meningsfuld vis sociale fællesskaber til at favne ikke-menneskeligt liv? Kan man kun drage omsorg for arter, som man kender til fulde? Og hvordan håndteres de muligheder og trusler som andre livsformer kan udgøre eller tilbyde?

Temaredaktion: Astrid Oberborbeck Andersen, Stine Krøijer, Cecilie Rubow og Matti Weisdorf.