Antropologien har igennem tiden beskæftiget sig med økologi som kulturelt og politisk fænomen og i det hele taget stadigt afsøgt grænserne eller gensidigheden mellem natur og kultur. Klimaforandringerne tvinger endnu en gang antropologer til at udforske forholdet mellem mennesker og … More →

Skolen vil altid være et udtryk for et bestemt samfund med dets særlige værdier og strukturer. Den vil have til hensigt at bidrage til formationen af dette samfund ved at søge at skabe gode borgere. Derfor udgør skolen en arena, … More →

Det at have hjemme er nært knyttet til det at bo. At bo er et forhold, noget man indgår i og manifesterer sig igennem. Man afgrænser sit sted, skærmer sig, man opfører, flytter ind, domesticerer og tilpasser. At bo knytter … More →

Antropologer har i generationer beskæftiget sig med forskellige samfunds evne til at håndtere konflikter via retlig regulering eller gennem institutioner med retslignende funktioner. De seneste 10-15 år har imidlertid budt på en udvikling, hvor retsantropologien i stigende grad er blevet … More →

Antropologien forkastede ‘kulturmøde’ som et ufrugtbart analysebegreb tilbage i 1960’erne. Omkring årtusindeskiftet undergår begrebet imidlertid en renaissance i de ikke-antropologiske kulturstudiefag, hvor termen bruges i analyser af de mangeartede sammenbringelser, sammenstød, og sameksistenser, hvor kultur bliver gjort relevant. Med temanummeret … More →

Person er ikke i sig selv antropologiens centrale omdrejningspunkt. Det er derimod relationen mellem mennesker. Felten er fuld af mennesker, som vi umiddelbart identificerer som særskilte personer med egne livshistorier og -mål. Men hvad er egentlig en person? Hvordan skal … More →

I dette temanummer af TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI sættes der fokus på variationen i lyd-opfattelse og i de forskningsmæssige tilgange til lyd. Temaet slås an med en naturvidenskabelig, kort og præcis definition af lyd, nemlig som trykbølgesvingninger, der udbredes gennem et materiale … More →