Dette temanummer stiller skarpt på begrebet behandling, som synes at være det umiddelbare og selvfølgelige svar på mange og meget forskelligartede sociale problemer i dagens Danmark. Hvad forventes samfundet at tilbyde som modtræk til eller afhjælpning af problemer som fx alkoholmisbrug, narkomani, ludomani, spiseforstyrrelser, sexafhængighed og vold? Svaret er: behandling. Et ansvarligt samfund, et s…amfund med respekt for sig selv kan ikke undlade at tilbyde behandling for selv så forskelligartede problemer som de nævnte. Alternativet til behandling er tilsyneladende ikke at gøre noget.

Behandling i denne forståelse er måske ikke det mest klassiske antropologiske emne. Der kan dog trækkes linjer til klassiske emner som ritualer, healing og shamanisme, og i nyere tid har behandling været en del af det medicinsk antropologiske felt og rusmiddelforskningen. Herhjemme har efterhånden en del antropologer beskæftiget sig med behandling af specifikke misbrugsproblemer, især koncentreret om alkohol og narkotika. Det er dog ikke alle, der tager skridtet videre og stiller spørgsmålet: Hvad er behandling egentlig for en størrelse? Hvad betyder behandling? I hvilken udstrækning giver det mening at tale om behandling af diverse identificerede sociale problemer?

Begrebet behandling vækker umiddelbart associationer til det medicinske felt, og de fleste af de sociale problemer, der tilbydes behandling for, er også kategoriseret som sygdomme af en slags. Denne kategorisering bygger imidlertid ofte på en historisk proces. Alkoholisme har fx ikke altid været forstået og defineret som en sygdom. Spillelidenskab har fået sin diagnose i og med, at ludomani er blevet den gængse betegnelse. Men hvad med fx vold? Giver det mening at tilbyde behandling til voldsudøvere? Og kan behandlingsmetaforen i kraft af sin udbredelse være med til at ændre vores syn på fx fænomenet vold?

Temaredaktion: Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck, Bo Wagner Sørensen.

Optimering sætter fokus på menneskets stræben efter at selvudvikle, forandre og forbedre ved hjælp af en mangfoldighed af teknologier og medicinske produkter og servicer, som får afgørende betydning for menneskers selvforståelse og gør kroppen, livet og selvet til et personligt projekt. Tendensen er særligt tydelig inden for sundhed, selvudvikling og kropslig og mental perfektion. Temanummeret går i dybden med eksempler på optimeringspraksisser og de sociale og kulturelle sammenhænge, de eksisterer i, og undersøger, hvordan de forskellige teknikker og praksisser påvirker hverdagsliv og forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske.

Temaredaktion: Dorthe Brogaard Kristensen, Barbara Ann Barrett, Astrid Grue, Asger Fihl og Margit Anne Petersen

Fænomenologi belyser krops- og hverdagsfænomenologiens rolle i antropologisk teorihistorie og diskuterer og illustrerer traditionens metodiske og analytiske potentiale og begrænsninger. Et centralt mål for den fænomenologisk inspirerede forskning er at redegøre for de kulturelle grundantagelser og kropsliggjorte færdigheder, der organiserer menneskets prærefleksive engagement med omverdenen. Denne ambition rejser vigtige metodologiske spørgsmål omkring produktion og skriftlig formidling af viden om de aspekter af det sociale liv, der normalt undslipper refleksion og fortolkning.

Temaredaktion: Martin Lindhardt og Bo Wagner Sørensen

Overskridelser sætter fokus på et af antropologiens klassiske begreber (transgression) og udforsker forholdet mellem grænse og overskridelse og de bevægelser i kategoriseringssystemer og mulighedsrum, det medfører at krydse en grænse eller trodse et forbud. Hvad er overskridelser, og hvad kan begrebet bruges til? Er det grænserne, der fremhæver overskridelserne, eller overskridelserne, der fremhæver grænserne? Hvordan bruges begrebet overskridelse i nutidigt antropologisk arbejde?

Temaredaktion: Birgitte Stampe Holst, Margit Anne Petersen, Birgitta Frello og Christian Groes-Green