Antropologien forkastede ‘kulturmøde’ som et ufrugtbart analysebegreb tilbage i 1960’erne. Omkring årtusindeskiftet undergår begrebet imidlertid en renaissance i de ikke-antropologiske kulturstudiefag, hvor termen bruges i analyser af de mangeartede sammenbringelser, sammenstød, og sameksistenser, hvor kultur bliver gjort relevant. Med temanummeret om ‘Kulturmøde’ sættes antropologien og nogle af kulturstudiefagene i tværfagligt stævne i en udveksling af teoretiske, metodiske og analytiske tilgange til begrebet ‘kulturmøde’ og dets anvendelighed på studiet af problematikker omkring kulturel mangfoldighed.

Person er ikke i sig selv antropologiens centrale omdrejningspunkt. Det er derimod relationen mellem mennesker. Felten er fuld af mennesker, som vi umiddelbart identificerer som særskilte personer med egne livshistorier og -mål. Men hvad er egentlig en person? Hvordan skal vi forstå forholdet mellem individet og det sociale? Eksisterer der et “vi” før et “jeg” – eller forholder det sig omvendt. Hvorledes håndterer antropologien møder mellem forskellige personopfattelser.? Nummeret undersøger sådanne spørgsmål og de metodiske , teoretiske og plitiske udfordringer, der følger heraf.

I dette temanummer af TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI sættes der fokus på variationen i lyd-opfattelse og i de forskningsmæssige tilgange til lyd. Temaet slås an med en naturvidenskabelig, kort og præcis definition af lyd, nemlig som trykbølgesvingninger, der udbredes gennem et materiale – oftest luft. Herefter følger syv artikler og to enqueter, som hver på deres måde beskriver og analyserer, hvad vi som mennesker gør med lyd, og hvad lyd gør ved os. Ambitionen er først og fremmest at sætte en af vore fem sanser på den antropologiske dagsorden og at vise blot en flig af de mange forskellige tilgange, som forskningen har til fænomenet lyd – lyd forstået som musik og som akustik, som støj og som orienteringsmærker, som lydvarsler og lydskræmsler. Vi præsenteres for ord som lydsans og lydskab, lydtryksniveau og produktlydkvalitet.