AiD

Antropologforeningen i Danmark

Formål

Arrangementer

Seminar: Medicinsk antropologi – visioner og udfordringer.

Medicinsk Antropologisk Netværk inviterer, i samarbejde med Institut for Antropologi og Antropologforeningen i Danmark, til seminar om udfordringer og visioner for medicinsk antropologi.

Seminaret vil blive afholdt d.15. april 2010 fra 10-16 på KU og afsluttes med spisning på tapas restaurant om aftenen. Tilmeldingsfrist er 31.3.2010. Deltagergebyr er 150 kr. til seminar og 250 kr. til aftenprogram. Beløbet bedes indbetalt på Antropologforeningens girokonto 730-3882 eller til reg. nr. 1551 og kontonummer 7303882 med tydelig angivelse af navn og e-mail. E-mailadresse er meget vigtig, sådan at vi kan sende videre information ud til de tilmeldte når vi nærmer os arrangementet.

Ønsker du at se dagens program er du meget velkommen til at skrive en mail til antropologforeningen@anthro.ku.dk. Så sender vi det retur ti din mail.

Medicinsk antropologi i Danmark i dag spiller en stærk rolle på mange institutioner og er efterspurgt i mange sammenhænge. I stigende grad bruges antropologer som eksperter i metoder til at opnå en forståelse af det enkelte menneske: det kan være ud fra et patient-, bruger- eller forbrugerperspektiv. Antropologer indgår også i evalueringer, effektmålinger, udredninger samt udvikling af policy, strategier og kampagner. I alle tilfælde producerer vi viden med og til andre med andre fagligheder Hvad er det egentlig vi kan levere? – Og hvordan påvirker det vi leverer udviklingen af vores faglighed?

Hvad er vores rolle som antropologer i disse sammenhænge? Er det at levere de gode historier?  De skæve vinkler? eller ”gruset i maskineriet”? Eller er vi i dag der, hvor brugerperspektivet og den antropologiske metode er mainstream? Måske endda en integreret del af udviklingen af et område eller et produkt? 

Rollerne er mangeartede i dag. Og spørgsmålet er, igen: hvad gør det for vores egen udvikling af den medicinske antropologi?

 

Hypotesen er at vi bliver dygtigere antropologer af mødet med andre discipliner - og at vi må kunne bruge det til at udvikle ikke bare os selv - men også antropologien. Tilhørende hypotese er, at de erfaringer vi får af at være i tværfaglige miljøer bedst taler tilbage til antropologien, hvis vi finder mødesteder hvor vi monofagligt deler vores erfaringer og går i dialog med de monofaglige dialoger og den teoriudvikling som foregår der. 

 

- Hvor bevæger den medicinske antropologi sig hen?

- Hvor skal den bevæge sig hen?

- Hvordan gør vi disciplinen stærkere - sammen og i hver vores miljøer?

- Hvordan hjælper vi hinanden til det?

- Hvordan hjælper de tværfaglige miljøer vi bevæger os i til det?

 

Key note speakers: Helle Johannessen, SDU og Mette Bech Risør, Århus Universitet.

Lancering af Tidsskriftet Antropologi. 

I forbindelse med de 2 udgaver af Tidsskriftet Antropologi, som vil udkomme i 2010, vil vi holde lanceringsarrangementer med foredragsholdere fra de to respektive redaktioner.

Første tidsskrift som vil udkomme her i 2010 bliver med titlen Magi og skriftet vil udkomme omkring juni. Andet skrift vil udkomme omkring november og får titlen Skole. I begge tilfælde vil lanceringsarrangementet ligge ca. 2 uger efter udgivelsen.

Vi vil senere sende invitationer ud til vores medlemmer og samtidig lægge en invitation ud her på hjemmesiden med information om dato, tid og sted samt hvilke foredragsholdere der vil repræsentere udgivelsen. Så hold øje med inboksen og denne side.

Vi glæder os til at se jer!

Bliv medlem
Nyhedsbreve
Arrangementer
Netværk
Tidsskriftet
Antropologi
Kontakt
Bestyrelsen
Opslagstavlen
Links