Month: November 2015

Tirsdag den 15. december kl. 15.00-17.00
Etnografisk Eksploratorium, lok. 4.1.12, CSS, Øster Farimagsgade 5

Forskergruppen i Migration og Social Mobilitet ved Institut for Antropologi inviterer til release af rapporten “Den nye landbefolkning: Asylcentres betydning og konsekvens for lokale fællesskaber i danske landdistrikter”.

Hvilke betydninger og konsekvenser har asylcentre for lokale fællesskaber i danske landdistrikter? Det spørgsmål har Birgitte Romme Larsen og Zachary Whyte undersøgt i deres netop afsluttede forskningsprojekt, “Den nye landbefolkning,” med udgangspunkt i Langeland, Norddjurs og Jelling. Kom og hør dem præsentere deres projekt, der bl.a. viser at de mindre lokalsamfund i landdistrikterne generelt forholder sig ganske pragmatisk til tilstedeværelsen af asylcentre, hvor de lokale borgere mest er optaget af, hvordan de får det bedste ud af naboskabet til et asylcenter.

Der vil blive serveret julegodter til arrangementet. Tilmelding er ikke nødvendig.

Tidsskriftet Antropologi indkalder hermed til et temanummer om etiske problemstillinger i forskningen. Videnskaberne er gennem de seneste årtier blevet underlagt politisk styring og et relevansbegreb, hvor videnskabelig praksis vurderes ud fra målbare bidrag til samfundsøkonomien. Men hvad med videnskabernes forpligtelse til hele tiden at gentænke, hvad der udgør relevante problematikker, og til at producere viden, der adresserer bredere nationale og globale problematikker, og hvor målet ikke kan reduceres til kroner og ører?

Med dette nummer inviterer vi til bidrag, der diskuterer vores rolle som forskere inden for vidensregimer, hvor vi forventes at alliere os med forskellige og ofte modsatrettede interesserer i og uden for vores felter. Hvem producerer vi egentlig viden for, og hvad er de etiske, sociale og politiske konsekvenser af vores forskningspraksis? Temanummeret tager afsæt i nyere debatter om antropologiens relevans – som fx formuleret i Meskell & Pels’ (2005) ide om embedded ethics – for at flytte spørgsmålet om forskningens betydning ud i felten og dens relationer, og i den såkaldte  ”ethics of taking sides” (Armbruster 2008), som fordrer en konstant etisk refleksion i forhold til arbejdet som antropolog.

Mens etik har figureret i antropologien som en refleksion over forskningsrelationer, og der er opstået en ny antropologi om moral (Fassin 2012), så ønsker vi her at sætte spørgsmålstegn ved vores egen etik: Hvordan udvælger vi bestemte forskningsområder, og hvis interesser reflekterer det? På hvilken måde indvirker vores analytiske optikker på valg af felt og vores bredere konklusioner? Hvordan navigerer vi mellem forskelligartede krav til vores forskning? Hvem vil vi gerne lave antropologi for, og hvordan forsøger vi at forene vores egne interesser med problematikker og konkrete problemer, som vi observerer i vores felter? Hvad vil det egentlig sige, at antropologi som akademisk disciplin er forpligtet på sine felter (Hastrup 2009)? Og hvad betyder den typiske antropologs klassestatus og universitetsmiljøets institutionelle ramme for vidensproduktionen (Sundar 2007)?

Vi inviterer til bidrag, der stiller skarpt på disse og andre relaterede spørgsmål; bidrag, der reflekterer over konsekvensen af vores praksis som antropologer og de tilhørende dilemmaer i håbet om at blive bedre rustet til at svare på det overordnede spørgsmål: Hvordan gør vi antropologien til et redskab for vores engagement i verden?

Deadline for abstract på 300 ord: 1. februar 2016. Sendes til tidsskrift@anthro.ku.dk
Deadline for artikler: 1. juni 2016.
Temaredaktion: Dan Vesalainen Hirslund, Hanne Veber, Bo Wagner Sørensen

Onsdag d. 25. november kl. 17.15-19 i Etnografisk Eksploratorium (CSS. 4.1.12)

Mereimellem.dk inviterer til debatarrangement:

KAMPEN OM DISCIPLINERNE – Kan antropologer og sociologer påvirke politikken?

Stadig flere sociologer og antropologer sidder i dag i stillinger, hvor de arbejder med politikudvikling af forskellig slags – i ministerier, internationale organisationer, NGOer og interesseorganisationer. Denne udvikling peger på en masse muligheder, men også en masse udfordringer for vores faglighed.
I hvor høj grad kan vi tage vores faglighed med ind i politikudviklingen, når vi arbejder side om side med økonomer, jurister og statskundskabere?
Er det muligt at bidrage med et sociologisk eller antropologisk perspektiv på problemstillinger såsom menneskerettigheder, klimaforandringer, arbejdsmarkeds- eller udenrigspolitik – eller kommer vores fagligheder til kort i mødet med de klassiske DJØF-discipliner?
Kan et antropologisk eller sociologisk menneske- og samfundssyn forenes med de krav, der bliver stillet i forskellige former for policy making?

Disse spørgsmål og en masse andre vil vi tage fat på, når vi den 25. november diskuterer vores fagligheders rolle, muligheder og udfordringer i det politikudviklende arbejde sammen med 4 antropologer og sociologer, der til daglig arbejder med politik på forskellig vis.

Til at åbne debatten har vi fået Finn Collin og David Budtz Pedersen, der begge er medforfattere til bogen “Kampen om disciplinerne” til at komme og give deres analyse af, hvilken rolle de forskellige fagligheder, særligt de humanistiske og de såkaldt “bløde” samfundsfaglige discipliner spiller i samfundet i dag.
Efterfølgende vil der være debat med forfatterne og de fire paneldeltagere:
– Birgitte Feiring, antropolog, Institut for Menneskerettigheder
– Darriann Riber, antropolog, Udenrigsministeriet
– Sarah Steinitz, sociolog, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
– Marc Schade-Poulsen, antropolog, EuroMed Rights

Vi vil servere snacks og sodavand, og det vil være muligt at forsyne sig med et glas vin eller en øl til en bilig pris.

Vi glæder os meget til at se jer.

Link til facebook-event: https://www.facebook.com/events/1509979219319576/

Med venlig hilsen
Redaktionen,

Mereimellem.dk

Innovation bliver hovedsageligt fremlagt og analyseret ud fra et vestligt markedsorienteret perspektiv, hvor fokus er på økonomisk værdiskabelse. Innovation er inden for denne logik bredt forankret som begreb og praksis i både private og offentlige institutioner. Det innovative fremstår som universalløsning på alt fra miljøkatastrofer og flygtningekriser til byudvikling og kommunikationsbehov. Grundlæggende er innovation blevet et allestedsnærværende instrument, som skal sikre høj økonomisk levestandard og fremtidig vækst.

Den instrumentelle forståelse af innovation er også under beskydning. Den bliver af kritikere fremstillet som overfladisk og ”varm luft”. Modeller, værktøjer og artefakter, der skal ”booste” arbejdsprocesser med kreativitet og nytænkning, bliver defineret som ubrugelige og i værste fald ligegyldige. Innovation fremstår her som et støvet fænomen, der langt fra lever op til det påståede potentiale.

Vi ønsker antropologiske perspektiver på innovation, og vi søger artikler, der belyser innovative praksisser og forståelser på tværs af etnografiske kontekster: Hvad sker der i den improvisatoriske musikskabelse blandt rappere i Tanzania? Hvordan forhandles og måles den gode idé til et nyt produkt i den globale legetøjsvirksomhed? Hvad betyder anvendelsen af nye velfærdsteknologier for den ældre borger i sundhedssektoren i Danmark. Eller hvordan forandrer og udfordrer alternative udvekslingsaktiviteter i slumkvarteret i Sao Paolo det brasilianske økonomiske system?

Innovation befinder sig også i det antropologiske arbejdsdomæne. I en artikel af tænketanken Mandag Morgen forklarer R&D direktøren i Coloplast, at antropologer har nøglen til den innovative værdiskabelse. Dette stærke udsagn er ikke et enligt tilfælde, og antropologer bliver i stort omfang ansat i private og offentlige sektorer for at arbejde med innovation inden for områder som for eksempel brugerbehov, kulturforandring og servicedesign.

Med dette in mente spørger vi endvidere, hvorfor antropologen bliver set som en attraktiv ressource i det innovative arbejde? Hvad har en kritisk-analytisk socialvidenskab at gøre i arbejdet med at skabe innovation? Med andre ord: Hvad kobler det innovative og det antropologiske – og hvad adskiller de to?

I forlængelse af ovenstående ønsker dette temanummer af Tidsskriftet Antropologi at nuancere innovation ud fra tre perspektiver. Vi søger:
1)      Kritiske analyser af innovation som begreb i nutidens markedsorienterede samfund.

2)      Antropologiske bidrag fra både vestlige og ikke-vestlige samfund, som analyserer innovative praksisser og forståelser.

3)      Diskussioner af en tilsyneladende tæt kobling mellem innovation og antropologi, og herunder konkrete eksempler på antropologers arbejde med innovation.

Deadline for abstracts (300 ord): 14. december 2015. Sendes til: tidsskrift.antropologi@anthro.ku.dk

Deadline for artikler: 1. marts 2016.

Temaredaktion: Loa Kristine Teglgaard, Karen Lisa Salamon, Christina Vega, Christoffer Nejrup og Simon Lex.