Norsk Antropologisk Forenings årskonference 2015 i Trondheim 8.-10. maj.
Tema: Kulturelle logikker i samtiden & antropologisk kunnskapsdannelse.
For mere information besøg hjemmesiden:
Norsk Antropologisk Forenings årskonference 2015 i Trondheim 8.-10. maj.
Tema: Kulturelle logikker i samtiden & antropologisk kunnskapsdannelse.
For mere information besøg hjemmesiden:
The Eleventh Conference on Hunting and Gathering Societies (CHAGS 11) will be taking place in Vienna from September 7-11, 2015.
Deadline for Call for Papers is February 20, 2015. You can find all relevant information on the CHAGS 11 homepage.
The Vienna conference will be a joint effort by four among the major anthropological institutions in town – the World Museum Vienna, the Institute for Social Anthropology of the Austrian Academy of Sciences, the Department of Social and Cultural Anthropology at the University of Vienna, and the Anthropological Society Vienna.
Please save the date, bookmark our homepage, and subscribe to our CHAGS 11 newsletter by sending an e-mail to chags11@univie.ac.at with “subscribe” in the subject field.
https://chags.univie.ac.at/
Tid: Fredag den 23. januar 2015 kl. 14.00 (Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis).
Sted: Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Gothersgade 140, Audit. 1, 1353 København K. Efter forsvaret er Institut for Antropologi vært ved en reception i lokale 16.2.55.
Siden år 2000 har tusindvis af unge filippinske migranter været au pair i Danmark. Officielt skal de ”udvide deres kulturelle horisont” ved at leve midlertidigt med en dansk værtsfamilie. Mod at udføre husligt arbejde, modtager de kost, logi og lommepenge, hvilket muliggør at de kan sende vigtige remitter hjem. Men deres tid i Danmark er ofte også en del af længerevarende migrationer. Baseret på ti måneders feltarbejde blandt nuværende og tidligere au pair i Danmark, og ti ugers feltarbejde blandt deres familier i filippinerne, undersøger afhandlingen hvordan au pair ophold indgår i au pairernes længere livsforløb. Au pairernes lokale og transnationale familierelationer udvikler sig over tid og har stor betydning for de unge kvinders færd. Samtidigt er au pair migration også en måde at udvikle sig selv på, og det indebærer både socialt informerede forestillinger og håb om fremtiden, samtidigt med, at au pairerne skabe nye positioner for sig selv indenfor de familier, de deltager i, både i Filippinerne og i Danmark.
Afhandlingens centrale etnografiske komponent udgøres af fire artikler, som alle fremhæver au pairernes agens ved at se deres migration som en dynamisk personlig og social oplevelse. Hermed viser afhandlingen, hvordan au pairernes familiedeltagelse og drømme om fremtiden sammenflettes med deres økonomiske muligheder, begrænsninger og ansvar. På baggrund af en tendens, hvor filippinske au pairer typisk bliver forstået i lyset af deres prekære situation som husarbejdere fra det globale Syd, demonstrerer afhandlingens første artikel hvordan Facebook kan være et frugtbart metoderedskab til at åbne for nye forskningstemaer. De følgende tre artikler benytter begrebet forbundethed til at udforske au pairernes transnationale og lokale sociale netværksforbindelser. Der argumenteres for, at filippinske au pairer kan forstå deres ophold i udlandet som en åbning for personlig udvikling og social anerkendelse. På den baggrund undersøges det, hvordan au pairerne benytter migration til at repositionere sig selv indenfor deres filippinske familier, og hvordan deres forsøg på at finde en social position i de danske hjem reflekterer modsatrettede forventninger til familieskabelse. Baseret på deres migrantstatus som au pairs må disse unge kvinder derfor forhandle mellem forskellige moralske og kontraktuelle rettigheder og forpligtelser, som karakteriserer de lokale og transnationale familier de deltager i. Dette studie om filippinsk migration gennem det danske au pair program taler således til forskning indenfor migranthusarbejde, transnationale familierelationer, og de former for selv-skabelse som filippinsk migration kan medvirke til.
Er lediggang roden til al ondt? Eller al godt? – polemisk eftermiddag om arbejdsløshed, beskæftigelse og samtidens forestillinger om den gode borger
Tid: Torsdag den 29. januar 2015 kl. 14.00 – 17.30
Sted: Center for Sundhed og Samfund, Institut for Antropologi, Øster Farimagsgade 5, 1353, København K, lokale 35.3.12
Tilmelding: Mona Schaldemose på mail: ms@samf.ku.dk senest den 20. januar 2015. Arrangementet er gratis
Formål
Beskæftigelsesområdet har stor politisk bevågenhed, og antropologer har i stigende grad fundet vej til beskæftigelsessektoren. Derfor sætter Antropologforeningen fokus på, hvordan vi i samtiden opfatter og udtrykker de centrale begreber ’lediggang’ og ’arbejdsløshed’.
Den generelle politiske og moralske meningstilkendegivelse i samfundet om arbejdsløse og lediggang bliver ofte udtrykt med bekymrede miner og problemorienterede ytringer om, at det både for den enkelte og for samfundet som helhed kan være socialt, åndeligt og økonomisk nedbrydende ikke at bidrage på arbejdsmarkedet. Populært sagt bliver ledigheden roden til alt ondt og bør derfor bekæmpes med beskæftigelse (og uddannelse).
I 1932 skrev filosoffen Bertrand Russel i et essay med titlen En hyldest til lediggang: ”Vejen til lykke og fremgang ligger i den organiserede reduktion af arbejde”. Ligesom han er citeret for at sige: ”Jeg mener, at der udføres alt for meget arbejde i denne verden, at umådelig skade forårsages af troen på, at arbejde er en dyd.” Hvad mente Bertrand Russell, da han i 1932 bad os om at slappe lidt mere af?
Er lediggang roden til al ondt? Eller roden til al godt?
Hvorfor skal arbejdsløse forandre sig og ikke arbejdsmarkedet? Men hvorfor skulle arbejdsmarkedet forandre sig, når de ledige har problemet?
Hvorfor ser arbejdsmarkedets strukturer ud som de gør? Hvorfor har vi overhovedet et dagpengesystem, hvor dem med et arbejde betaler for dem uden et arbejde? Eller er det forkert at skære i dagpengeområdet?
Er det synd for de arbejdsløse? Eller for dem, der betaler?
Med Russels perspektiver på arbejde og lediggang in mente, vil vi med dette arrangement udfordre, undersøge, nuancere, inspirere og perspektivere de verserende generelle antagelser om arbejdsløshed og lediggang i samtiden ud fra politiske, eksistentielle og samfundsmæssige betingelser. Hvilke antropologiske og filosofiske anskuelser kalder det på? Oplægsholdernes opgave bliver derfor også at tage stilling til, hvad forskningen kan bidrage med.
Program
14.00 – 14.15: Velkommen og introduktion til eftermiddagen v/Antropologforeningen
14.15 – 14.45: Karen Lisa Salamon (lektor, Institut for Antropologi, KU):
Ulønnet arbejde – frivilligt arbejde: Et historisk tilbageslag?
14.45 – 15.15: Mikkel Bo Madsen (adjunkt, Professionshøjskolen Metropol):
Hvad skal der dog komme ud af det? Aktuelle studier af beskæftigelsesrettede indsatser for socialt udsatte
15.15 – 15.30: Pause med øl og vand
15.30 – 16.00: Martin D. Munk (Professor, Aalborg Universitet):
Ulighed i et nyt lys – den store samfundsomvæltning: fra iværksætter livsform til lønmodtager livsform og offentlig forsørgelse
16.00 – 16.15: Pause med øl og vand
16.15 – 17.15: Spørgsmål fra politikere – og de øvrige deltagere:
Christian Juhl (MF, arbejdsmarkedsordfører, Enhedslisten) og Lennart Damsbo-Andersen (MF, beskæftigelsesordfører, Socialdemokratiet) vil stille kritiske spørgsmål til oplægsholderne
17.15 – 17.30: Afrunding v/Antropologforeningen